Rollo


Rollo - der udkom 14 numre i 1971.

Originaltitlen er Ögan og franske Imperia udgav 104 numre i 1963-1972.

Interpresses udgivelser om den norske vikingehøvding Rollo stammer fra seriens originale start, men indhold og forsider følger ikke helt den franske, der er skabt og i starten tegnet af Jaime Brocal Remohi.

Seks spanske tegnere har været beskæftiget med indholdet, men César López Vera er hovedtegner med 87 episoder og enkelte forsider (nogle hæfter indeholder to episoder). Ud over de to nævnte har også Adolfo Buyalla og Jaime Juez været involveret i de danske numre. De flotte covers er fortrinsvis malet af spanske Juan Vilajoana og italienske Rino Ferrari, alle de danske af førstnævnte.

Kendere mener, at serien er kraftigt inspireret af den italienske EsseGesse-trios successerie i Frankrig, Blek le Roc (Il Grande Blek, Prærieseriers Davy Crockett) som Rollo jo også har en slående lighed med. Rollos to venner ligner karaktermæssigt Professor Occultis og Coco.

Der er også en sammenhæng på udgiversiden: Forlaget Dardo, der udgav en del Blek-historier, udgav også César López Veras Robin Hood-version. Da jeg scannede siden til venstre, inden research, faldt tanken straks på en af mange typiske startscener fra Davys jægerlejr...

Hele serien præsenteres her

Rollo #1- samme startside som i Frankrig, men cover stammer fra Imperias #7