En dansk juletradition

Hjemmets Forlag, det senere Gutenberghus og Egmont Serieforlaget, har gennem tiderne været klart den mest markante eksponent for den 100-årige danske julehæfte-tradition og man grundlagde endda selv begrebet med udgivelsen af »Knold og Tot i Skole« i 1911.

I de første tyve år var der kun et enkelt årligt hæfte på markedet indtil »Gyldenspjæt oplever noget nyt« så dagens lys i 1930. I starten af 40'erne begyndte antallet af nye titler at accelerere og i 1970 indeholdt den årlige reklame 15 juleudgivelser, heraf hele 13 stk. i tegneserie-kategorien. Walt Disney var nu repræsenteret med ikke mindre end fire titler.

Med undtagelse af »Børnene på sydhavsøen« har alle udgivelserne været internationale top-serier, heriblandt Henning Dahl Mikkelsens »Ferd'nand«

Midt i 1970'erne begyndte antallet at falde og siden har der kun været ganske få årlige titler og blandt dem altid Knold og Tot.
 

Fra 1943-1950 var tegneserie-titlerne ud over aktuelt årstal også nummereret i den rækkefølge de udkom og med seriebetegnelsen »Hjemmets Billedhæfte«.

Numrene ses her på skemaet og forekommer kun i nævnte periode. Ellers var der normalt angivet årstal enten på forsiden, bagsiden eller indersiden af omslaget. Der er dog undtagelser, f.eks. Knold og Tot 1911-1919, som kun har titler.

 

Betegnelser

Fællesbetegnelsen for alle disse særlige hæfter udgivet ved juletid har varieret meget. Omkring 1912 var der allerede tre forskellige benævnelser i reklamerne: Billedbøger, Julebøger eller Børnebøger.

Indtil 1943 var der tale om Bøger, men med dette års udgivelser skiftede den officielle betegnelse til Billedhæfter. (Betegnelsen "Hefte" ses indtil da sjældent, men er dog allerede benyttet i 1915). Billedhæfter er en bred betegnelse, da det jo dækker hæfter udgivet på alle tidspunkter af året.

"Billedhæfter" anvendes helt op til 1964, hvor Julehæfter eller Gavehæfter ellers er blevet den normale betegnelse. Sidstnævnte mest anvendt i relation til Disney-titler, men også som fællesbetegnelse. Ideen var jo netop at reklamere for hæfterne som traditionel gaveide.

En senere og i dag meget benyttet betegnelse er Årshæfter, som jeg tror mest er udsprunget fra eftertidens samlere. "Hjemmets Billedhæfter", som jeg generelt har benyttet, var kun påtrykt hæfterne i perioden 1943-1950, men også anvendt i annoncer helt op til 1964.

Det er nærmest umuligt helt klart at definere hvilke udgivelser der kommer ind under disse betegnelser og enkelte titler er grænsetilfælde med hensyn til at kunne  opfylde definitionen på en tegneserieudgivelse. Men de er alligevel interessante i denne forbindelse, da de i vid udstrækning indeholder arbejde af tegnere, som også er kendte som tegneserieskabere. Her kan f.eks. nævnes Børnenes eget julehæfte, Bedstemor Ands Godnathistorier og de fire Male- og Billedbøger (1943).

Langt fra alle hæfterne har noget med julen at gøre, bortset fra udgivelses-tidspunktet og i nogle tilfælde titlen. Blandt tegneserierne er Walt Disney's serier  næsten ene om direkte at bære præg af julen.